Til forsiden
11. december 2024
















Udskriv sidenEn side tilbage

Jeg hedder Hanne Beyer Iversen, men bliver kaldt Hannah.

Netop det med mine to navne er kendetegnende for mit liv, som i de sidste ca. 30 år har været delt mellem Danmark og Grækenland.

De første ca. 25 år tilbragte jeg i Danmark, hvor jeg efter min opvækst i en landsby i sønderjylland flyttede til København for at arbejde med børn og unge i et nytænkende socialpædagogisk projekt i Farum. Efter en omvej som studievært på P4 i P1 uddannede jeg mig til skuespiller. En gigt-sygdom førte mig til fysioterapi-studiet og endelig til Grækenland, hvor jeg kom i lære hos grækerne om det at nyde livet.

Godt på vej som Fysioterapeut fandt en Astma-sygdom sin vej til mig hvilket bragte mig til tibetanske helbredelsesmediationer, som indenfor få timers indsats gjorde så stor en forskel på mit åndedræt, at jeg valgte at videreuddanne mig indenfor dette, og drømmetydning samt det psykoterapeutiske område.

Det åbnede mig for en hel anden måde at favne livet på og at arbejde med sundhed, sygdom og helbredelse på, så jeg ønskede at skabe mit helt eget og udforske de nylærte metoder. Dertil havde jeg brug for frihed og da jeg ikke syntes, at det dengang var muligt i Danmark, betød det, at jeg midt i halvfemserne begyndte på mit livs eventyr ved at flytte til landsbyen Petra på øen Lesbos, osse kaldet Mitilini, hvor jeg startede Petra Fysioterapi.

Her åbnede jeg døren for mennesker fra hele verden, som var på ferietur og derfor havde tid til sig selv og til at hele deres skavanker. Om vinteren havde jeg god tid til de lokale grækere og mit private liv, som har givet mig venskaber for livet.

Samtidig startede jeg mit første kursus i energi og helbredelse i haven til et lille sommerhus nede ved det ægæiske hav, som jeg er så heldig stadig at have som kursussted.

I disse, næsten, 25 år har jeg udviklet en ny form for diagnose og helbredelses-metode med fundament i naturvidenskaben, sanserne, naturen og den menneskelige kreativitet.

Jeg har nu åbnet mit danske firma: Urkraft og Meditation, som arrangerer kurser her i landet, i Tyskland og i Grækenland. I mit hus i Store Emmerske har jeg en klinik for fysio- og psykoterapi. Hvis du vil vide mere om mit arbejde, så kan du læse om det på denne hjemmeside under: artikel om Hanne Beyer Iversen og hendes arbejde.

Jeg er i dag 57 år og bor i DK og Grækenland. Du kan komme i kontakt med mig på mail: emmerskevej@gmail.com

Tak for din opmærksomhed.


Med venlig hilsen Hanne









 

 

 

 


 

 

 


Ferie og fordybelse Urkraft og Meditationurkraftmeditation@gmail.com